|
Bygningsreglementet anno 2008 kræver ventilation på kontoret, men dikterer ikke hvilken type I skal vælge. Det kommer an på, hvor mange der sidder på kontoret og hvor mange maskiner, der afgiver varme og forurener luften. |
|
Ender jeres dag på kontoret som regel med træthed og hovedpine, kan det skyldes for høje temperaturer – som igen kan skyldes utilstrækkelig ventilation. Mange tror, det er luften, der er tør, men ofte handler det om, at den ikke bliver udskiftet effektivt eller tit nok.
Ventilation giver god luftkvalitet
I et kontorlandskab med mange mennesker samlet vil varmeafgivel-sen være stor, og dertil kommer den varme, der stammer fra fx kopi-maskiner og computere. Måske er der store glaspartier med meget sollys, som også bidrager til, at det bliver varmt og luften tæt.
Ventilationen fjerner den luftforurening, som mennesker og maskiner er årsag til og erstatter med ny og frisk luft. Det giver større velvære og gør alt andet lige de ansatte mere produktive. Danske undersø-gelser har vist, at risikoen for fejl stiger i takt med, at temperaturen overstiger de 20-22ºC, som er det Arbejdstilsynet anbefaler.
Hjælp til at vælge det helt rigtige
Det vil være forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads hvor stort ventilationsbehovet er og hvilken type ventilation, det er mest hensigtsmæssigt at vælge. Vi kan hjælpe jer med at vælge det, der er rigtigt og økonomisk set bedst for jer.
Kig her hvis du vil vide lidt om overordnede ventilationsprincipper.
Hvad får I ud af et samarbejde med os?
-
Kortlægning, beregning og vurdering af jeres ventilationsbehov
-
Måling af luftskifte og vurdering af trækgener
-
Beregning af forureningsspredning
-
Måling af luftens CO2-indhold
-
Måling af generende støj fra ventilationsanlæg
-
Hjælp til at vælge det rette ventilationsprincip
-
Assistance ved udformning af kravspecifikationer
-
Vurdering af tilbud fra ventilationsfirmaer
-
Kontrol af ventilationssystem + rådgivning om vedligehold
Undersøgelse og målinger
Vi starter med en undersøgelse af ventilationsbehovet. Dels ved selv-syn på arbejdspladsen, samtaler med medarbejderne og målinger af temperatur, luftfugtighed, støv, varmeindfald fra glaspartier m.m. Vi rådgiver om leverandør- og materialevalg, hele ventilationsanlæg, varmegenvinding, solafskærmning og meget, meget mere.
Kontrol af eksisterende anlæg
Ikke mindst kan vi vurdere, om det kan betale sig for jer at vedlige-holde eksisterende anlæg, eller om I bør erstatte det med et nyt. Hvis I ønsker det, kan vi naturligvis også 'holde øje' med ventilationens udvikling over årene - på den måde kan I være sikre på, at jeres arbejdsplads lever op til alle lovkrav.
|