Vil du være forflytningsvejleder/-instruktør?

Fokus på ergonomi er et must i plejesektoren. Et grundigt kursus i forflytningsvejledning kan gøre dig til den ressource-person på din arbejdsplads, der bidrager til, at dine kolleger kender og dagligt bruger de rigtige forflytningsteknikker.
Hvis du er ansat i plejesektoren, ved du alt om, at det kan være en belastning for kroppen at gå på arbejde. Hverdagen byder på mange bevægelser, der udført forkert kan give smerter, slid og skader. 

Med dette kursus i rygsækken kan du blive den ressourceperson, som kan hjælpe dine kolleger med at passe på sig selv og vejlede i, hvordan man som plejepersonale tackler de dilemmaer, der til tider følger med ændret forflytningspraksis.


På kurset får du blandt andet svar på følgende spørgsmål:
  • Hvilke grundprincipper hviler god forflytning på?
  • Hvordan udnytter du borgerens ressourcer bedst muligt?
  • Hvilke arbejdsstillinger er hensigtsmæssige?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved forsk. hjælpemidler?

Hvad kommer vi omkring på kurset? 
Vi kigger på, hvad god vejledning består i, og hvilke psykologiske elementer den rummer. Der vil være fokus på forflytningsvejlederens rolle i praksis og det særlige ansvar, han eller hun har i relation til kollegerne. Der kan nemt opstå situationer, som kan være svære at håndtere. Med udgangspunkt i dine og dine medkursisters erfaringer snakker vi om, hvordan du griber den slags an.


Hvor og hvornår afholdes kurset?
Kurset spænder over fem dage – fire sammenhængende dage og en sidste og afsluttende dag, når der er gået et par måneder.
 
Vi har et forløb i henholdsvis Køge og København:
 
København: 6.-9. september + 25. oktober kl. 8.00-15.00.
 
Undervisningssted: Ekkodalen Diakonissestiftelsen, Peter Bangs Vej 1, 2000 Frederiksberg.
 
Køge: 27.-30. september + 3. november kl. 8.00-15.00.

Undervisningssted: Køge Vandrehjem, Vamdrupvej 1, 4600 Køge.
 

Hvad koster det?
Pris pr. deltager: Abonnenter DKK 5550,- og ikke-abonnenter DKK 6000,-. Priserne er ekskl. moms.
 
Prisen inkluderer undervisningsmaterialer, lokaler og forplejning.
 
 
Hvor tilmelder du dig?
Københavnskurset: Ring til os på tlf. 4348 4848 eller send en mail til Hanne Tronstrøm på .
 
Sidste frist for tilmelding er 20. august 2010.
 
Køgekurset: Send en mail til Elise Høyrup på  eller ring på tlf. 5213 7506.
 
Sidste frist for tilmelding til Køge-kurset er 25. august 2010.  
Tilmeld dig vores e-brev
Inspirerende nyt via e-mail
Tegn et abonnement
Se alle de nye fordele her
Tid til et kursus?
Download kursusoversigt
Har I fået et påbud?
Vi tilbyder autoriseret rådgivning
Få mere at vide om ...
Aktuelle kurser

Copyright © ArbejdsmiljøCentret A/S - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.