|
Når der er mistrivsel på arbejdspladsen, er det vigtigt, at nogen ser det og reagerer på det. Det kan være medarbejdere med stress, der har behov for at blive spurgt ind til, det kan være en konflikt mellem medarbejdere - eller noget helt tredje.
At reagere hensigtsmæssigt er bare ikke altid nogen nem opgave!
Fokus på psykisk trivsel på arbejdspladsen
Men med den rette indsigt og de rigtige redskaber bliver det nemmere at få øje på og håndtere problemer og konflikter, der har med det psykiske arbejdsmiljø at gøre. Kurset her giver dig viden om, hvad psykisk trivsel er, det styrker din indlevelsesevne, udvikler din kommunikation, og giver dig forudsætninger for at handle på en kompetent og tillidsvækkende måde.
Som trivselsagent kan du bidrage aktivt til at forebygge stress og konflikter i personalegruppen.
Trivselsagentkurset stiller skarpt på følgende:
-
Hvad er psykisk trivsel og psykisk arbejdsmiljø?
-
Hvad stiller jeg op overfor mistrivsel, stress og mobning?
-
Hvordan kan jeg og mine kolleger sætte fokus på psykisk trivsel i det daglige?
-
Hvordan håndteres samtaler om stress og mistrivsel?
Skab trivsel og arbejdsglæde for dig selv og andre
Trivselsagentkurset henvender sig til sikkerhedsledere, sikkerheds-repræsentanter, tillidsfolk og andre medarbejdere og ledere, der ønsker at skabe trivsel for sig selv og andre. Vi anbefaler, at du som deltager har forudsætninger for at skabe en tryg og tillidsfuld relation til kolleger eller medarbejdere. En trivselsagent skal indbyde til dialog og udstråle lyst til at hjælpe andre.
Hvor og hvornår er det?
Skemalagte kursus i Randers (efterår og forår):
1. modul: 5.-6. oktober 2010
2. modul: 9.-10. november 2010
3. modul: 7. december 2010 og 8. marts 2011
1. modul: 9.-10. marts 2011
2. modul: 12.-13. april 2011
3. modul: 24. maj + 14. september 2011
Næste skemalagte kursus i Køge:
1. modul: 21.-23. september 2010.
2. modul: 3.-4. november 2010.
3. modul: 14. december 2010.
Tilmeldingsfrist for begge efterårskurser er 3. september.
Hvad koster det?
Pris for et åbent kursus: Abonnenter DKK 11.200 og ikke-abonnenter DKK 12.000. Priserne er ekskl. moms og kørsel.
Pris for et lukket kursus: Abonnenter DKK 9.200 og ikke-abonnenter 10.000,- Priserne er ekskl. moms og kørsel.
Som Trivselsagent kan du tilkøbe supervision
Når kurset er slut, og du står med dit kursusbevis i hånden, kan du til-købe supervision. Det kan vi varmt anbefale! Mange er rigtig glade for muligheden for at sparre med en professionel omkring de problem-stillinger, de oplever på deres egen arbejdsplads i tiden efter kurset.
Hvor får du mere at vide?
Hvis du vil have en mere detaljeret beskrivelse af kursusindhold, kan du klikke dig videre til kursusbeskrivelse eller ringe til:
Erhvervspsykolog Line Hvilsted (Randers) på tlf. 3065 5473
Erhvervspsykolog Tina Høholt (Køge) på tlf. 3065 5488.
Hvor tilmelder du dig?
Kontakt sekretariatet i Randers på tlf. 8710 8900, eller sekretariatet i Glostrup på tlf. 4348 4848. |